Mikrobil

Hvad er en mikrobil?

En mikrobil er en betegnelse for de små populære biler, der suser rundt i de danske byer. De betegnes typisk som værende fantastiske by biler, da de kan komme rundt over alt og ind på selv de mindste parkeringspladser. En mikrobil har nemlig det absolut mindste karosseri, men dette betyder derfor også at pladsen i en mikrobil er minimal.

En mikrobil kommer med enten ”3-dørs” eller ”5-dørs”, hvor bagagerumsklappen bliver betragtet som en decideret dør. Dermed er der også mange mikrobiler, der går under betegnelsen ”Hatchback”. Pladsen i en 3-dørs og en 5-dørs er dog det samme, da de har samme karosseri.

Fordele og ulemper ved en mikrobil

Fordele ved en Mikrobil:

  • Kører langt på literen
  • Fantastisk hvis du bor i byen på grund af størrelsen

Ulemper ved en Mikrobil:
  • Begrænset bagageplads
  • Udgang til bagsædet er besværligt ved en 3-dørs



Hatchback

Hvad er en hatchback?

Midt i 1970’erne så en ny biltype dagens lys, nemlig Hatchbacken hvilket anvendes bredt om både små og store biler. Hatchbacken har fået sit navn da bagagerumsklappen er hæftet (på engelsk ”hatched”) på den bagerste tagkant og i en skrå vinkel og fortsætter helt ned til nummerpladen. Dermed er der visse ligheder mellem en hatchback og en stationcar, da bagklappen kan åbnes helt op. En Hatchback er dog typisk et mere økonomisk og moderne valg, hvilket gør at denne karosseritype er populær blandt børnefamilier.

En hatchback kommer med enten ”3-dørs” eller ”5-dørs”, hvor bagagerumsklappen (hatchen) bliver betragtet som en decideret dør.

Fordele og ulemper ved en hatchback

Fordele ved en Hatchback:

  • God plads på bagsædet
  • Forholdsvis god plads i bagagerummet

Ulemper ved en Hatchback:
  • Adgang til bagsædet er besværligt ved en 3-dørs



Mini MPV

Hvad er en mini MPV?

En Mini MPV er i familie med den store MPV (multi purpose vehicle), dog en del mindre, som navnet antyder. Den er mindre da den er bygget på en mini-bils platform. Dette betyder at en Mini MPV har cirka samme længde som en mini-bil, men en Mini MPV er derimod højere. Karosseriet på en Mini MPV er gjort højere, for at gøre bilen mere rummelig og pladsen større, hvilket også betyder at man forbinder dem med små varevogne. Hvis du vælger en Mini MPV får du en praktisk bil med plads til mellem 5-7 personer og som ikke sprænger budgettet.

Fordele og ulemper ved en mini MPV

Fordele ved en Mini MPV:

  • God plads

Ulemper ved en MINI MPV:
  • På grund af højden får du en dårlig brændstoføkonomi (mere vindmodstand)



Cabriolet

Fordele og ulemper ved en cabriolet

Fordele ved en Cabriolet:

  • Stor køreglæde

Ulemper ved en Cabriolet:
  • Begrænset plads både på bagsædet og i bagagerummet
  • Mindre kørekomfort



Sedan

Hvad er en sedan?

Hvordan vil din fireårige søn tegne en bil? Hvis han tegner en stor kasse med to hjul og en mindre kasse placeret centreret ovenpå har han tegnet karosseriet for en Sedan. Formen på en Sedan har nemlig formen som en ”traditionel bil”. En Sedan er kendetegnet ved at have et helt klassisk karosseri hvor bagagerummet er lukket af fra resten af bilen, så du ikke har mulighed for at tilgå det fra bagsædet. Bagagerummet åbnes som et låg og en Sedan har derfor ikke nær så meget plads som en stationcar.

Du finder typisk Sedan biler i firmabilsklassen da de med deres klassiske karosseri passer godt ind i en formel forretningsverden.

Fordele og ulemper ved en sedan

Fordele ved en Sedan:

  • Meget komfortabel bil for både kører og passager

Ulemper ved en Sedan:
  • Er ikke lige så rummelig som en stationcar.



Stationcar

Hvad er en stationcar?

Forestil dig en Sedan som beskrevet ovenfor, forlæng så taget helt ned til den bagerste del af bilen og så har du en Stationcar. Forlængelsen af taget resulterer i at karosseriet har den samme højde fra forruden og hele vejen ned, hvilket giver dig et enormt stort bagagerum. En Stationcar er et populært valg blandt forretningsfolk, som gerne vil signalere at der er plads og overskud til børn og fritidsaktiviteter.

Fordele og ulemper ved en stationcar

Fordele ved en stationcar:

  • Fantastisk plads i bagagerummet og lavt forbrug

Ulemper ved en stationcar:
  • Selvom de er rummelige er der ikke plads til 7 personer



MPV

Hvad er en MPV?

MPV står for ”Multi Purpose Vehicle” og indikerer at det er en bil, der kan benyttes til de fleste formål, da den har mange praktiske fordele. Karosseriet kan ses som en blanding mellem en minibus og en stationcar, da den har alle fordelene ved en stationcar, men med plads til op til 7 personer. Netop derfor har MPV’en fået kælenavnet ”familie flytteren”.

Da en MPV er højere end en stationcar er ind- og udstigningsforholdende dermed også bedre, hvilket gør det til en oplagt bil til børnefamilier, da de let kan få adgang til barnestole og seler. Hvis du vælger at benytte alle syv sæder i en MPV, skal du dog være forberedt på at bagagerumspladsen bliver minimal.

Fordele og ulemper ved en MPV

Fordele ved en MPV:

  • Plads til alle i familien – op til 7 personer

Ulemper ved en MPV:
  • Bagagerummet er stort men ikke stort nok til at alle 7 personer, kan have baggagen med



SUV

Hvad er en SUV?

SUV står for ”Sport Utility Vehicle” og er en bil bygget på en solid ramme (chassis) med firhjulstræk, der dermed sagtens kan klare en tur på grusvejen eller gennem terræn. En SUV minder meget om en stationcar, men er bygget på en større ramme og har dermed et større karosseri og tilmed kraftigere trækkræft. Karosseriets størrelse gør også, at den har samme passagerkapacitet som en MPV, og dermed kan du i nogle SUVer være op til 7 personer. Hvis du vælger en SUV til under 7 personer, får du derimod et bagagerum som i en stationcar.

Fordele og ulemper ved en SUV

Fordele ved en MPV:

  • Godt udsyn og samme bagageplads som i en stationcar

Ulemper ved en MPV:
  • Kan være dyr i forbrug