BREAKING: Prisstigning på nye biler udskydes! 

Prisstigning udskydes: En ny politisk aftale som regeringen og Dansk Folkeparti netop har indgået forhindrer, at priserne på en lang række bilmodeller stiger pr. 1. april. 

Hvis du står over for at skulle købe en ny bil, så kan du roligt slå koldt vand i blodet. Den seneste tid har der været varslet prisstigninger fra 1. april på grund af en ny målemetode af bilernes brændstofforbrug, men en ny aftale sikrer nu ro om bilpriserne.  

 

En ny politisk aftale er nemlig netop indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

 

Derfor stiger priserne ikke pr. 1. april

 

En lang række nye biler stod til at stige flere tusinde kroner fra 1. april på grund af den nye WLTP brændstofmålemetode. Den nye metode, WLTP, er mere retvisende og måler i gennemsnit et højere brændstofforbrug end den gamle metode gjorde. Brændstofforbruget anvendes til at fastsætte bilafgiften, og for mange nye biler betyder det en stigning i bilens pris pr. 1. april hvor den nye målemetode træder i kraft.

 

Den nye politisk aftale udskyder nu den nye målemetode, så den i stedet for at træde i kraft 1. april først træder i kraft ved årsskiftet 2020. Priserne på biler kommer dermed ikke til at stige pr. 1. april alligevel.

 

For skatteminister Karsten Lauritzen har det været afgørende at sikre at man ikke skal betale mere i afgift for en ny bil:

 

Regeringen har ikke noget ønske om, at den nye og mere retvisende metode til at udregne bilernes brændstofforbrug skulle føre til dyrere biler for danskerne. Vi skal have ro om bilafgifterne, så danskerne også efter den 1. april har sikkerhed for, at bilerne ikke bliver dyrere som følge af noget afgiftsteknik”, siger Karsten Lauritzen. (kilde: skatteministeriet)

 

Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær er ligeledes glad for at danskerne ikke pludselig skal betale mere i bilafgift. Han siger:

 

”Det er ensidigt positivt, at vi får en mere retvisende opgørelse af brændstofforbruget, men vi ønsker ikke, at der er en stor usikkerhed om afgifterne efter den 1. april. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi med forlængelsen kan skabe sikkerhed for de fremtidige bilkøbere” (kilde: skatteministeriet)

 

Det nye lovforslag fremsættes fredag d. 15 marts 2019 og skal hastebehandles i Folketinget, så det kan træde i kraft senest d. 1. april 2019. 

 

 

Har du spørgsmål vedrørende prisstigningerne?

 

Så skriv til AutoOffer på kontakt@autooffer.dk eller ring til os på 70 605 608.

 

Vores kundesupport har åbent 

Alle hverdage mellem kl. 10.00 – 22.00

Weekender og Helligdage: lukket