Biltest af Opel Mokka X ”En personbil med lange ben”

Jacob og Niels Peder har testet den flotte nye crossover Opel Mokka X. Hør blandt andet hvorfor Niels Peder synes det er den perfekte bil til en mand med en midtvejskrise og se om bagagerummet kan lukkes med Jacob i det.

Se også: AutoOffer priser på Opel Mokka X

Opel Mokka X: Interiøret


Rattet er lækkert synes jeg. Det er et læderrat og er rimelig stilfuldt udført. Og der er en stor behagelig skærm med touch hvor det er nemt at overskue hvad der står på den og ramme knapperne.

Niels Peder fortsætter: ”Og det er heller ikke alt for plastikagtigt, vel. Det er alt i alt en lækker kabine ” >

Opel Mokka X: Komforten


”I forhold til komforten så er armlænet åbenbart forbeholdt føreren i den her model, men det kunne jeg godt lige bruge ved mig også.” Siger Niels Peder og griner.

Han fortsætter: ”Men ellers sidder man rigtig godt i de her sæder”

”Man kan jo faktisk trække sæderne frem under sine lår, altså frem i knæhasen, så man har støtte under hele benet og det er virkelig rart. Men det er noget der kommer med sportssæderne i denne her variant” forklarer Jacob



Se også: AutoOffer biltest af Opel Corsa

Opel Mokka X: Størrelsen


”Når man kommer ind i den føles den ikke lige så stor som den ser ud ude fra. ” Siger Jacob

Niels Peder fortsætter: ”Nej og du har en rigtig god fornemmelse af hvor hjørnerne er på bilen og et udmærket udsyn. Det er jo egentlig bare en personbil, der har fået lidt lange ben ik’.”

 

Opel Mokka X: Eksteriøret


"Hvis vi skal starte med at kommentere lidt på fronten af bilen så synes jeg faktisk at den gør det meget godt. Ligesom indeni har vi også lidt krom detaljer." Fortæller Niels Peder

Han går om på siden af bilen ”Der er plastikskærme rundt i siden og det er vel noget der hører sig til i den her crossover klassen, men jeg er ikke så meget til det"

Jacob forsætter: ”Bilen er jo måske til den lidt ældre og mere fornuftig generation, og så er det jo rart at have skærmkanter af plastik så dine stenslag ikke ruster. Det er praktisk frem for pænt”

”De nye Opel lygter passer meget godt med designet. De ser hidsige ud så når man ser dem i bakspejlet så tænker man – jeg må hellere flytte mig. Og det er jo det forlygter skal” siger Jacob og griner.

Hvordan kører en Opel Mokka X?


”Den er jo faktisk overraskende fast i undervognene og styringen på trods af at det egentlig er en høj bil. Jeg havde forstillet mig at den ville være lidt mere blød og gummiagtig at køre i, da den jo ikke ligger så tæt på vejen, men den styrer rimelig godt” forklarer Jacob Niels Peder fortsætter ”Altså, i forhold til at det er en 140 hestes motor, så måtte den godt have lidt mere skub i, men det har måske også noget at gøre med bilens størrelse. ”

Se også: AutoOffer biltest af Opel Astra

Vil Opel Mokka X være en god by bil?


”Den ligner en firehjulstrækker, men den er det ikke så man skal nok ikke køre ud over en mark med den. Men den føles som om den er mere til et landligt miljø end et by miljø. Omvendt så sidder man højt og har et godt overblik over bilens hjørner, så man vil også sagtens kunne bruge den i byen” Fortæller Jacob.

Niels Peder tilføjer: ”Altså jeg ville hellere parkere inde midt i byen med den her end jeg ville med en stationcar. Man har bedre styr på den her”.

Opel Mokka X: AutoOffers bagsædetest


”AutoOffer bagsædetest går i korte træk ud på at vi indstiller sæderne som vi vil have dem hvis vi skulle sidde forrest i kabinen, og så hopper vi om på bagsædet for at teste om der er plads til fire voksne mennesker”, forklarer Jacob.

Se AutoOffers bagsæde test i videoen nedenfor:

 

Opel Mokka X: Fordel og Ulemper


”Den er praktisk, den er høj, nem at komme ind i og meget behagelig at køre i” fortæller Jacob om fordelene.

Af ulemper siger Niels Peder: ”I forhold til hvad det ser ud til udefra, så er der ikke så meget plads inde i den, og i bagagerummet, som man godt kunne ønske sig.”

Opel Mokka X Samlet vurdering: 4 ud af 5 stjerner