Din genvej til en billig bil med plads til hele familien

Har mængden af unger og rejsegods gjort det nærmest umuligt for dig at benytte offentlig transport, og tillader budgettet ikke de helt store udskejelser? Så giver vi dig her tre måder, hvorpå du kan anskaffe en billig bil med plads til hele familien.
Køb en ny minibil
Hvis budgettet til en billig bil ikke er særlig stort, er det fristende at kigge på de smarte microbiler, hvor du kan få en sprit ny billig bil helt ned til 74.120 kr. Men hvis der skal være plads til far, mor og tre børn, kan du godt glemme alt om microbilerne, da der hverken er plads til ungerne på bagsædet eller plads i bagagerummet til alt deres oppakning. Du kan i stedet gå en bilklasse op og kigge på minibilerne, hvor du med mærket Dacia, som de selv siger, får en stor bil til en lille bils pris. En Dacia Sandero med fem døre er den billigste minibil i klassen og kommer med et bagsæde hvor tre personer snildt kan sidde og et meget rummeligt bagagerum. Her på autooffer kan du købe en Sandero helt ned til 106.100 kr. Du finder vores udvalg af Sandero varianter her

Fordelene ved at købe en ny billig bil er helt klart, at den er mere sikker for din familie, da den indeholder det nyeste sikkerhedsudstyr for det aktuelle mærke. Samtidig med det er fabriksgarantien også et stort plus, da du derved holder udgifterne for eventuelle reparationsregninger på et minimum.

Køb en brugt billig bil
Ulempen ved at købe en ny billig bil er selvfølgelig udbetalingen på minimum 20 %. Du kan derfor også vælge at købe en brugt billig bil, som uden tvivl er den billigste vej til bil med plads til hele familien. På brugtbilsmarkedet er der et kæmpe udbud, men med de brugte biler løber du den risiko at købe en såkaldt ”citron”, hvor værkstedsregningerne hurtigt løber op. Dermed ender din billig bil pludselig med at blive en dyr fornøjelse. Samtidig med det kommer du typisk også til at gå på kompromis med sikkerheden, og når du er på udkig efter en billig bil til familien, er det ikke sikkerheden du skal spare på.

Så hvis du overvejer at købe en brugt billig bil, hvor du ikke er bundet af billån og de høje udbetalinger, vil vi råde dig til at få lavet en brugtbilsattest, der giver dig en fornemmelse af hvor store skader eller fejl der er på bilen. Du kan få den hos FDM her

Overvej leasing
Hvis du ønsker at dit bilbudget skal være så forudsigeligt som overhovedet muligt, er leasing en mulighed for at få en billig bil med plads til hele familien. Du finder simpelthen bare den lille bil, du synes passer til dine behov, aftaler med forhandleren hvor lang tid du ønsker at lease bilen, og hvor mange kilometer aftalen skal inkludere. Der skal lægges en mindre udbetaling og betales et fast beløb hver måned for bilen. Men ved at du leaser en billig bil til familien, skal du ikke tænke på service og reparationer og når leasing perioden udløber, skal bilen bare afleveres rengjort. For at lease en billig bil kræver det dog at du kan kreditgodkendes, men hvis det ikke er et problem, er leasing uden tvivl en god mulighed, hvis du vil have en billig bil med plads til hele familien.
 
 
 
 
 

Læs mere om