Fem gode råd til salg af din brugte bil

Vi giver dig her fem gode råd med på vejen, når du skal sælge din bil på det private marked.

Artiklen er skrevet i samarbejde med bilhandel.dk

 

Der er mange gode grunde til at ville sælge sin bil på det private marked. Måske er der brug for en større bil på grund af familieforøgelse? Eller måske er der behov for en mindre bil, fordi budgettet er blevet mindre? Uanset grund til, at du gerne vil sælge din bil på det private marked, så er der penge at hente, hvis du gør det rigtigt. I denne artikel finder du fem gode råd til, hvordan du på bedste vis kommer i mål med at få solgt din brugte bil privat, så du kan komme videre og være godt kørende.

 

En flot bliver hurtigere solgt

Vil du gerne sælge din bil hurtigt på det private marked, så er det vigtigt, at du husker, at jo pænere din bil er at se på både indvendig og udvendig, jo nemmere er det for en potentiel køber at forelske sig i den. Det er derfor en god ide at få renset bilen godt og grundigt, så den dufter godt, og så alt snavs, som kunne sidde i krogene, er væk fra købers øje. Når du vælger at sælge din bil privat, skal du huske, at det er dig, som skal sørge for at sælge din bil godt. Dette betyder, at jo bedre du kan sætte den i stand og jo bedre den ser ud i købers øjne, jo nemmere bliver det for dig at få en købskontrakt i hus.

  

 

Find alle fejlene

Når du skal sælge din bil på det private marked, så skal du huske, at det er din opgave at oplyse køber omkring alle de fejl, som end måtte være på bilen. Det er altså din opgave at informere køber omkring den bule, som sidder i kofangeren, og det er din opgave at informere køber om, at gearstangen godt kan drille lidt, når man vil sætte den i bakgear. Uanset fejlen og dens størrelse, så er det din pligt at fortælle køber om det, da kunden køber bilen som beset. Dette betyder altså, at skulle der ske en fejl med bilen senere hen, som du ikke har fortalt køber om, så kan du nemt ende med at skulle betale for fejlen, fordi du har misinformeret kunden. Det kan derfor være en god ide at vedhæfte seneste servicerapport til købskontrakten og et dokument, hvor der står de fejl, som måtte have undsluppet servicerapporten.

 

 

Lad køber køre en tur

Har du vist kunden bilen, og har du gennemgået de eventuelle fejl, som kunne findes, så er det en god ide at lade kunden prøvekøre bilen. På denne måde får kunden en ide omkring, hvordan bilen kører, og om den passer til dem, mens du giver en garanti for, at bilen overhovedet kan starte i første omgang. Når du lader kunden prøvekøre bilen, så sælger du den også som både beset og prøvekørt. Dette hjælper dig, skulle der findes eventuelle fejl senere, som ikke er blevet diskuteret inden der blev underskrevet en købskontrakt. Husk derfor at lade bilen stå med fuld motor når den potentielle køber kommer, så du er forberedt på, at den kan klare en testkørsel.

 

 

Slutseddel og købspris

Når i er færdige med at forhandle, så er det vigtigt, at i begge underskriver en slutseddel. Denne beskriver jeres aftale for salget, og det er i denne, at alle forskellige dimensioner af aftalen skal skrive i. Når kunden køber din bil, skal du huske, at kunden ikke hører under købelovens regler om forbrugerkøb. Han eller hun er udelukkende underlagt købelovens reklamationsbestemmelser. Det er også en god ide, at du får pengene for din bil dagen, hvor i forhandler. Dette gør, at du ikke risikerer, at du ikke får udbetalingen. Husk derfor at tjekke, at pengene er gået ind på din konto, inden køber ruller afsted med bilen.

 

 

Omregistrer bilen med det samme

Har du fået en handel i hus, og er i begge blevet enige om en god pris, så er det tid til, at bilen skal omregistreres. For at du er på den mest sikre side, så er det en god ide, at dette sker, mens du stadig er sammen med køberen af din bil. Køberen af din bil har pligt til at sørge for omregistreringen inden de første tre uger efter købet er gået, men dette kan være risikofyldt for dig, da du stadig hæfter for de skader og ulykker, som bilen kunne komme ud i. Sammen kan i hurtigt få adgang til en foreløbig registreringsattest og senere vil i begge modtage en i posten. Husk blot, at i begge skal adgang til bilens originale registreringsattest, billed-ID og penge afsat til det gebyr, som det koster at få bilen omregistreret. Denne process kan også gøre online gennem SKAT’s hjemmeside. Hvis dette er tilfældet, skal i begge huske at have NEM-ID klar.