International premiere: NY Ford Fiesta ST 2017 model med ny motor

På Geneva International Motor Show blev den nye Ford Fiesta ST introduceret. B&O anlæg, Drive Modes og en helt ny trecylindret motor er bare nogle af de ting du får i den nye Fiesta. Men hvad er det og gør det virkelig en forskel? Vi giver dig svaret her.
© Alle billeder tilhører Ford Motor Company

Er du interesseret i at vide hvornår den nye Ford Fiesta ST kommer til Danmark? Så tilmeld dig AutoOffers nyhedsbrev hvor vi løbende holder dig opdateret om nye biler og fantastiske kampagne tilbud.

Ny Ford Fiesta ST: B&O lydsystem

Når det kommer til lydsystemer er den nye Ford Fiesta virkelig en frontløber! Det er nemlig første gang at man har mulighed for at vælge et så avanceret lydsystem til en mindre bil - og så er det endda et dansk lydsystem.

Dansk luksus lydsystem
Den nye Ford Fiesta ST tilbydes med det nye B&O PLAY Sound System med hele ti højttalere og en 675 watt forstærker. Det nye system er udviklet i et samarbejde mellem Ford, Bang & Olufsen og Harman som er det amerikansk firma, der tilbage i 2015 købte lydsystemerne til biler fra B&O.

Gør det en forskel?
Bang & Olufsens lydsystemer har længe været brugt i de større luksusbiler som f.eks. Aston Martin, Audi og Mercedes. Du får derfor et lydsystem og en lydkvalitet, der er en luksusbil værdig, og producenten Harman har specialdesignet systemet og højttalerne så de passer perfekt til den nye Fiesta hvad enten du vælger en tre- eller femdørs.

Harman/Bang & Olufsen erstatter Sony som leverandør af Ford Fiesta’s premium højttalere.

Den nye Ford Fiesta ST fås også med Fords nye SYNC 3-infotainmentsystem, hvor du blandt andet kan benytte dig af Apple CarPlay.

Ny Ford Fiesta ST: Drive Modes

I den nye Ford Fiesta ST får du som noget helt nyt tre forskellige køreindstillinger, ”Drive Modes”, som er udviklet af Ford Performance. Indstillingerne bruges i superbiler som f.eks. Ford GT og Ford Focus RS og er med til at give dig en mere dynamisk og balanceret køreoplevelse.

Hvad er de tre Drive Modes?

Drive mode: Normal
  • Køreindstillingen ”Normal” skal du bruge i hverdagen når du kører til og fra arbejde, når du kører til bageren i weekenden og ved andre situationer hvor du ikke har brug for ST’ens ekstra ydeevne.

Drive mode: Sport
  • Køreindstillingen ”Sport” skal du bruge hvis du gerne vil køre hurtigt! I ”Sports Mode” reagerer motoren og speederen hurtigere samtidig med, at den aktive udstødningsventil åbnes og der afgives en mere sportslig brummen i hele kabinen. Her kan du virkelig mærke er du ikke bare sidder i en almindelig Fiesta, men i en Fiesta med en helt speciel Sports Teknologi.

Drive mode: Track
  • Køreindstillingen ”Track” skal du bruge når du skal ud og have det sjovt med din nye Fiesta og virkelig teste dens grænser. Her er alle de dynamiske indstillinger nemlig optimeret, samtidig med at dit traction control system er slået fra og ESC-systemet er indstillet til den såkaldte wide-slip indstilling, der gør at du kan skride længere ud inden den bryder ind.

Gør det en forskel?
De tre forskellige køreindstillinger giver dig den optimale køreoplevelse uanset om du skal køre bykørsel, motorvej eller på en bane, og det har ikke være tilgængeligt i den tidligere Fiesta ST version. Ifølge Ford gør det den nye Ford Fiesta ST til den sjoveste og mest engagerende Fiesta ST version nogensinde.

Se interiør billeder af den nye Ford Fiesta ST på www.ford.dk

Ny Ford Fiesta ST: Trecylindret motor

Den nye Ford Fiesta ST bliver den første bil fra Ford med deres sprit nye trecylindret EcoBoost benzinmotor på 1,5 liter.

Hvad er specielt ved en trecylindret EcoBoost motor?
Den nye trecylindret EcoBoost motor er udviklet af Ford Performance med teknologi som f.eks. turboladning, højtryksbenzinindsprøjtning og dobbelt variabel knastaksel-styring. Det kan hurtigt blive meget bilnørdet, men det du får ud af det er et laverer brændstofforbrug samt optimal ydelse.

Hvorfor får man en bedre ydelse og brændstofforbrug

Derfor får du en mere optimal ydelse
  • De tre cylindre er med til at give et højt moment ved lave omdrejninger, og den nye turbolader, som har et optimeret turbinedesign danner et hurtigere tryk som mindsker turbotøven hvilket får motoren til at reagere prompte.

Derfor får du et lavere brændstofforbrug
  • Når du kører i normalt drive mode og altså ikke har speederen helt i bund slukkes der automatisk for tilførslen af brændstof til én af motorens tre cylindere. Det sker på grund af Fords nye Cylinderfrakoblingsteknologi, og hvis du gerne vil udnytte alle tre cylindres kræfter igen, genaktiveres de automatisk på kun 14 millisekunder når du presser motoren.

I den forrige version af Ford Fiesta ST brugte, Ford en 1,6 liters motor, men med den nye 1,5 liters motor får du nu også 18HK mere så Fiesta ST kommer op på imponerende 200HK.

Fem hurtige facts om Ford Fiesta ST


1 ) ”ST” står for Sports Teknologi og afspejler Fords passion for sportsbiler, hvor teknikken og den dynamiske køreglæde er i førersædet.

2 ) Den første Ford Fiesta ST blev introduceret i 2005

3 ) Ford Fiesta ST udgik af produktionen i 2008

4 ) I 2013 startede produktionen af Ford Fiesta ST igen

5 ) 2017 modellen af Ford Fiesta ST er den første Ford med den nye trecylindret EcoBoost benzinmotor på 1,5

Er du ikke på udkig efter en sporty version af Ford Fiesta? Så vil vi råde dig til at kigge nærmere på Ford Fiesta Fun eller Ford Fiesta Titanium. Klik her for at se vores Ford Fiesta versioner samt vores Ford Fiesta prisliste.