Registreringsafgift 2018 – Kommer der endnu en nedsættelse?

Rygter om en nedsættelse af registreringsafgiften er igen begyndt at florere, men kommer der endnu en nedsættelse og hvilke biler vil egentlig blive påvirket af en evt. nedsættelse?

Finansministeriet: Det er stort set gratis af fjerne den høje afgift 

 

Liberal Alliances skatteordfører Joachim B. Olsen har bedt Finansministeriet regne på, hvad det vil koste statskassen at sænke den nuværende registreringsafgift fra 150 procent ned til 85 procent, så vi får én flad registreringsafgift, og svaret er klart – det er stort set gratis for statskassen.  

 

Tal fra Finansministeriet viser nemlig at det kun vil koste statskassen 100 mio. kr. at indføre en flad registreringsafgift på 85 pct. Grunden til at det ikke vil koste mere, skal findes i sidste års forhandlinger.

 

Registreringsafgift: Kun 10 procent betaler den høje afgift

Da Finansloven for 2018 skulle forhandles på plads var det helt store samtaleemne registreringsafgiften. Efter forhandlingerne som strakte sig over flere måneder fik man endelig forhandlet en ny registreringsafgift på plads, hvor den lave procentsats blev sat ned fra 105 pct. til 85 pct. og skalaknækket blev hævet fra 106.600 kr. til 185.000 kr.

 

Ved at hæve skalaknækket ville omkring 90 pct. af alle indregistrerede biler, skulle betale den lave afgiftssats på 85 pct. 

 

Det er derfor kun cirka 10 pct. af de indregistrerede biler, som betale den høje afgift på 150 pct. og derfor siges det, at det vil være stort set gratis at afskaffe den høje afgift. 

 

LÆS OGSÅ: FINANSLOV 2018 – NY REGISTRERINGSAFGIFT ER PÅ PLADS

 

 

Hvilke biler vil blive billigere hvis topafgiften fjernes? 

 

Bliver mikrobiler billigere? 

Hvis du står og skal købe en ny mikrobil, som f.eks. Citroën C1, skal du ikke være bekymret for en evt. nedsættelse af den høje procentsats, da man i dag allerede betaler den lave afgift på bilen. En mikrobil vil derfor koste det samme både før og efter en evt. nedsættelse af afgiften. 

 

 

Bliver mellemklassebiler billigere?

De meget populære mellemklasse biler som f.eks. Renault Kadjar eller Peugeot 208 vil heller ikke blive påvirket af ændringen, da bilernes pris før afgifter ikke overstiger skalaknækket på 185.000 kr. 

 

Hvis bilens værdi før afgifter er under 185.000 kr., slipper man nemlig med at skulle betale den lave afgift, hvilket gør sig gældende for de fleste mellemklassebiler. 

 

Ifølge Børsen skal man op og kigger på biler med en salgspris på minimum 375.000 kr. for at ændringen vil have en påvirkning. Så er du på udkig efter en stor mellemklassebil, vil der være penge at spare.  

 

 

Bliver de store mellemklassebiler billigere?

Hvis du er på udkig efter en stor og dyr bil, som f.eks. en ny Volvo S90 så er det en god idé at vente lidt med at svinge dankortet igennem maskinen. Biler med en salgspris på over 375.000 kr. har nemlig en afgiftspligtig værdi, der overstiger skalaknækket.

 

Når en bils afgiftspligtige værdi overskrider skalaknækket, vil en del af bilens værdi med den nuværende registreringsafgift blive pålagt den høje afgift på 150 pct. 

 

Skulle der derimod komme en ændring hvor de 150 pct. bliver sat ned til 85 pct., vil bilens værdi kun blive pålagt den lave afgift, og bilens salgspris vil dermed blive billigere end den er i dag. 

 

Eksempel: På billedet nedenfor kan du se hvor meget billigere en stor mellemklassebil bliver hvis forslaget om en flad afgift på 85 pct. vedtages.

 

Registreringsafgift 2018 - Disse biler bliver billigere hvis vi får en flad registreringsafgift

 

En stor mellemklassebil med en salgspris på omkring 495.000 kr. vil med en flad registreringsafgift på 85 pct. blive 34.047 kr. billigere. Der er derfor mange penge at spare på de store mellemklassebiler samt luksusbiler, hvis ændringen af registreringsafgiften indføres. 

 

 

Bliver registreringsafgiften ændret?

 

Efter Finansministeriets beregninger kom frem har det fået både Anders Samuelsen og Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance til at genoptage debatten om nedsættelse af bilafgifter. 

 

Ved sidste års forhandlinger i forbindelse med den nye Finanslov for 2018, forslog Regeringen en flad registreringsafgift på 100%, og til Børsen udtaler Finansminister Kristian Jensen (V) i sidste uge: 

 

”Den ekstra høje bilafgift på 150 pct. bør køres til skrot og erstattes af en flad registreringsafgift, der går hele vejen op." /Børsen 

 

Kristian Jensens udtalelse til Børsen pustede liv i debatten, og kan opfattes som om at Regeringen ligeledes ønsker at genoptage forhandlingerne. I en kommentar på LinkedIn slår han dog fast at Regeringen absolut ingen planer har om at nedsætte registreringsafgiften:

 

Registreringsafgift 2018 - Læs om der kommer endnu en nedsættelseKilde:  LinkedIn 

Kristian Jensen (V) er ikke den eneste der gerne vil lægger låg på afgiftssnakken. Til Berlingske udtaler Dansk Folkeparties finansordfører, René Christensen: 

 

”Nu må de altså holde op med at tale om bilafgifter. Liberal Alliance smadrer markedet fuldstændig ... Jeg skal ikke blande mig i, hvilken politik Liberal Alliance fører, men vi har lavet de bilafgiftsændringer, vi skal lave i den her omgang. Jeg vil sige, at det er totalt useriøst. Og det mest useriøse er at tage debatten i det offentlige.” /Berlingske

 

AutoOffer følger udviklingen nøje, men som det ser ud lige pt. er der ikke en afgiftsnedsættelse i sigte. 

Ønsker du at holde dig opdateret på evt. ændringer i afgiften, så tilmelde dig AutoOffers nyhedsbrev.