Se AutoOffers biltest af Citroën C4

I denne uge tester Christian den familievenlige Citroën C4, som er en stærk konkurrent til blandt andet Volkswagen Golf. Tag med og se hvad en familiefar synes om den praktiske bil, og om der er plads til ham i bagagerummet.
Ser priser på Citroën C4

Hvad synes du om designet?
”Når man ser på bilen inden vi steg ind i den, så ser den jo ganske fin ud, men den skiller sig ikke ud på særlig mange områder og nogle vil mene at den ser lidt kedelig ud. Men indvendigt synes jeg faktisk at det er lige modsat. Den er meget sporty indvendig og instrumenteringen ser godt ud. Jeg synes faktisk at man godt kan tale om at det kan være en lille smule eksklusivt for jeg synes faktisk at materialevalget er rigtig godt.”


Hvordan er støjniveauet?
”Nu ligger vi her og kører motorvej som er et forholdsvis støjende sted, og så er det en dieselbil som alt andet lige støjer lidt mere end en benzin bil vil gøre, men der er et rigtig behageligt støjniveau. Man kan fint have en samtale også med dem der sidder omme bag, så det er rigtig positivt.”

Hvordan er accelerationsevnen?
”Det er ikke en bil man skal køre hurtigt i, og køre fra alle sammen, men den reagerer godt og det er næsten ligegyldigt hvilket gear man trykker på speederen i så sker der noget. Så den følger rigtig fint med på vejen”

Er Citröen C4 en god familiebil?
”Jeg synes der er fin plads til familien. Der er plads til i hvert fald to omme i bag uden problemer og pladsen omme bag er faktisk umiddelbart udmærket, samtidig med at dem foran har en fin position til at køre lidt længere ture. Så god plads til en familie med to børn.”


Er Citroën c4 en god bybil?
”Mit umiddelbare indtryk er at det er en bil der er velegnet til rigtig meget blandet kørsel. Jeg synes der er så meget komfort i den, når man kører, at man sagtens kan køre længere ture og bruge den som arbejdsbil, hvis man kører en del kilometer. Samtidig er den ikke større så man føler at man har styr på den inde i byen og den er forholdsvis nem at parkere så på den måde kan den både bruges til landevejsture, men bestemt også til bykørsel synes jeg.”

Hvad synes du om udstyret?
”Jeg synes udstyrsmæssigt i den her model er rigtig lækkert. Der er det man har brug for, men det er ikke nogen dyr bil man sidder i på den måde, men der er stadigvæk en stemning af at der er noget eksklusivitet inde i kabinen. Så man får langt mere end man betaler for synes jeg”


Citroën C4: 4,5 ud af 5 stjerner
”Hvis man skal give den stjerner fra 0-5 stjerner så vil jeg faktisk hoppe helt op på 4,5 stjerner. Der er masser af plads i kabinen, der er god plads i bagagerummet og der er plads til familien. Man føler at man får mere for pengene.”

”Hvis man skal finde nogle ulemper så har jeg faktisk svært ved at sige hvad der er ulempen. Det er klart at imagemæssigt kan det godt være at Citroën måske ikke er den bil man ser sig selv i, men jeg synes faktisk at det er en rigtig, rigtig lækker bil.”

Se også biltest af Citroën C4 Cactus