Skal du købe en ny bil med diesel eller benzin motor?

Skal du have ny bil, men er du tvivl om du skal have den med en diesel- eller benzin motor? Vi har nedenfor gjort det lidt nemmere for dig at gennemskue forskellen på de to, ved at kigge på brændstoføkonomien, prisen, afgifter og kørselsmønster.

Benzin eller diesel: Brændstoføkonomi


Det der trækker mest ved købet af en ny bil med diesel motor, er den lave brændstoføkonomi. Diesel priserne er typisk meget lavere end benzin priserne, og diesel motorerne kører tilmed også længere på literen. Men hvor stor forskel er der egentlig i brændstoføkonomien på en diesel og benzin motor?

Bilen Benzin motor Diesel motor
Ford Focus 1.0 Ecoboost – 21,3 km/l 1.5 TDCi Titanium – 26,3 km/l
Citroën C4 Cactus 1.2 PURETECH – 23,3 km/l 1.6 E-HDI – 28,6 km/l
Med udgangspunkt i de to populære biler ovenfor, har vi beregnet forskellen i brændstoføkonomien, hvis du køber en ny bil med diesel motor i stedet for en benzin motor. Beregningen er lavet ud fra en brændstofpris for benzin på 9,05 kr./l og for diesel på 6,91 kr./l samt en årlig kørsel i km på 15.000 km.

Vores beregninger viser at de nye biler med dieselmotorer bruger ca. 37,8 - 38 % mindre brændstof sammenlignet med benzin motorerne. Der er derfor en betydelig forskel når det kommer til brændstoføkonomien. Hvis du vælger at købe en ny bil med benzin motor, kan du derfor forvente en del flere ture til tankstationen.

Benzin eller diesel: Prisen


Som du kan se er der mange penge at spare i brændstof ved køb af en diesel bil, men de penge kommer du desværre hurtigt til at bruge ved anskaffelse af din nye diesel bil.

Bilen Benzin motor (AutoOffer pris) Diesel motor (AutoOffer pris)
Ford Focus 237.999 DKK 262.500 DKK
Citroën C4 Cactus 180.500 DKK 206.181 DKK
Hvis vi tager udgangspunkt i de to populære biler ovenfor, kommer du til at betale henholdsvis 24.501 DKK og 25.681 DKK mere for en ny bil med diesel motor. Med det stigende fokus der er kommet på partikel udslip hos diesel biler, har bilfabrikanterne været nødsaget til at bruge flere penge på at udvikle filtre, der lever op til kravene. Og regningen for udviklingen pålægges desværre dig, når du køber din nye diesel bil.

Derfor skal du tage med i dine overvejelser, om du kører nok kilometer i din diesel bil til at kompensere for den dyre anskaffelsespris.

Men hvor mange km skal du egentlig køre for at det kan betale sig at købe en dieselbil?
  • I en Ford Focus skal du køre 150.000 km i dieselbilen for at den bliver billigere end benzinbilen.
  • I en Citroën C4 Cactus skal du køre 175.000 km i dieselbilen for at den bliver billigere end benzinbilen.

De to resultater ovenover er beregnet med antagelsen om at benzin koster 9,05 kr./l. Og diesel koster 6,91 kr./l. Der er ikke taget højde for bilernes afskrivning eller afgifter. Beregningen er lavet på baggrund af fabrikantens oplyste antal km/l og skal derfor ses som vejledende.

Benzin eller diesel: Afgifter


Hvis du køber en ny bil skal du betale grøn ejerafgift, men der er stor forskel på hvor meget du skal betale om året i afgift på de to motorer. Ejerafgiften beregnes ud fra hvor mange kilometer bilen kører på literen. Lad os igen tage udgangspunkt i de to biler i skemaet ovenfor.

Fælles for de to benzin biler er at de begge kører over 20 km/l og du skal hermed kun af med 620 DKK. om året. Ved diesel bilerne skal du derimod af med 1180 DKK for en Citroën C4 Cactus da den kører over 28,1 km/l og hele 2100 DKK om året for en Ford Focus da den ”kun” kører mellem 25-28 km/l.

Det er dermed dyre for dig i grøn ejerafgift at købe en dieselbil.

Benzin eller diesel: Kørselsmønster?


Kørselsmønster for diesel:
  • Du kører lange ture og rigtig mange kilometer fordelt på hele året
  • Du har over 30 km på arbejde

Det er vigtigt at din køretur som minimum tager 30 minutter da det er vigtig at dieselmotoren gennemvarmes hver gang for at den fungerer optimalt. Desuden har diesel biler et partikel filter der ”fanger” skadelige partikler som motoren udskiller, og ved kørsel på over 30 minutter per strækning gennemvarmer du motoren, hvilket resulterer i at partiklerne brændes og du dermed ikke ender med et tilsodet partikelfilter, der skal skiftes.

Kørselsmønster for benzin:
  • Du kører mange små ture på ca. 5-8 kilometer
  • Du kører meget bykørsel og kø-kørsel

Hvis du har et kørselsmønster med mange små ture og kø kørsel vil vi fraråde dig at købe en diesel bil, da du med de mange korte ture samt tomgangskørsel risikerer at tilsode partikelfiltret. Hvis dit partikelfilter bliver tilsodet går det desværre hen og bliver en dyr fornøjelse hos din mekaniker. Men vælger du alligevel at købe en ny bil med diesel motor, selvom dit kørselsmønster passer bedre til en benzin, er det vigtigt at du mindst én gange om ugen kører en længere tur på motorvejen med høj fart, da du derved øger temperaturen og forbrænder partiklerne, og derved mindsker risikoen for at den bliver tilsodet.