AutoOffers persondatapolitik

Vi passer på dine personoplysninger

Vi ønsker, at passe lige så godt på dine personoplysninger, som du passer på din nye bil, og derfor udfører AutoOffer alt håndtering af personlig data i overensstemmelse med den nye persondatalov for behandling af personoplysninger, GDPR.
Personoplysninger er alt information, som kan relateres til en fysisk person. Det kan f.eks. være dit navn, CPR nummer, adresse, e-mail og telefonnummer.

Nedenfor kan du læse hvilke oplysninger vi gemmer, hvorfor vi gemmer oplysninger om dig, hvordan du får et indblik i disse oplysninger og hvordan du kontakter AutoOffer, hvis du har spørgsmål til vores persondatapolitik.

Disse personoplysninger gemmer vi

Brugerprofil
Du skal oprette en brugerprofil på AutoOffer for at se tilbudspriser, finansieringspriser, forsikringspriser mm.
Når du opretter en brugerprofil gemmer vi din e-mail adresse for at kunne oprette et login til dig.
På din brugerprofil kan du vælge at angive yderligere oplysninger som f.eks. navn, adresse, køn, fødselsår samt telefonnummer, hvilket er med til at give os et bedre kendskab til dig, så vi kan yde en bedre kundeservice ved kontakt.
AutoOffer sørger også løbende for at opdatere personoplysninger hvis du f.eks. skifter telefonnummer, så vi altid har de korrekte kontaktoplysninger på dig.

Nyhedsbrev
Hvis du er abonnent på AutoOffers nyhedsbrev, så gemmer vi dit navn og din e-mailadresse for at kunne sende nyhedsbrevet til dig.

Besøgte sider
Hvis du er logget ind på din brugerprofil og anvender vores hjemmeside, så gemmer vi hvilke sider og produkter du kigger på.
Dette gør det muligt for os at give dig "senest sete biler"-funktionen, samt yde kundeservice når du kontakter os.

Forespørgsler
Hvis du benytter vores formularer på hjemmesiden i forbindelse med en prisforespørgsel, brugtbilsvurdering mm. beder vi dig om dit telefonnummer, navn og e-mailadresse. Disse informationer er nødvendige for at kunne besvare din henvendelse.
Hvis du sender os en email eller bruger vores chat gemmer vi indholdet. Dette er nødvendigt for at kunne besvare din henvendelse og senere huske hvad vi har kommunikeret om.
Hvis vi snakker sammen i telefonen gemmer vores kundesupport oftest et kort referat af samtalen. Dette er nødvendigt for at vores medarbejdere kan yde dig support ved fremtidige henvendelser.

Bestilling
Ved bestilling af AutoOffers produkter (bil, forsikring, mm.) skal vi bruge dine personoplysninger for at kunne håndtere din bestilling.
Ved en bestilling bruges dine personoplysninger først og fremmest til at sende en bekræftelse til dig, som indeholder vigtige information omkring din bestilling. Dette sker til den e-mailadresse du har oplyst til os ved bestillingen.
Ved bestilling af AutoOffers produkter accepterer du AutoOffer bestillingsbetingelser, hvori du giver samtykke til at dine oplysninger må sendes videre til den relevante samarbejdspartner. AutoOffer agerer som mellemled, og det er derfor nødvendigt at den relevante samarbejdspartner modtager dine oplysninger for at kunne identificere dig, udfærdige slutsedler/policer samt levere produktet til dig.
Du kan se en oversigt over vores samarbejdspartnere på vores Partnerside.

Databehandlere

Langt de fleste af AutoOffers IT-systemer og processer er ejet og håndteret af AutoOffer selv, på vores egne servere.
Ingen 3.-part har adgang til disse systemer.
Derudover anvender vi nedenstående standard IT-systemer til at håndtere modtagelse/besvarelse af e-mail og udsendelse af nyhedsbreve.

E-mail
Vi benytter et e-mailsystem kaldet G Mail, leveret af Google.
Vi har derfor indgået en databehandleraftale med Google LLC som sikrer at dine oplysninger behandles fortroligt og aldrig videresendes til 3.-part.

Nyhedsbrev
Vi udsender AutoOffers nyhedsbrev ved hjælp af en IT-udbyder kaldet "MailChimp".
Vi har derfor indgået en databehandleraftale med the Rocket Science Group LLC (MailChimp) som sikrer at din emailadresse behandles fortroligt og aldrig videresendes til 3.-part.

Cookies

Rigtig mange hjemmesider sporer din adfærd og deler dine data – bevidst eller ubevidst – gennem de såkaldte 3.-parts cookies.
Hos AutoOffer bruger vi IKKE 3.-parts cookies og sender dermed INGEN data videre til Facebook, Google eller andre annoncenetværk.
De eneste cookies der bliver sat på AutoOffer er vores egne; det er cookies der er nødvendige for at sitet fungerer, f.eks. til at styre indholdet i din indkøbskurv.
Læs mere omkring vores cookiepolicy

Du kan altid få udleveret eller slettet dine oplysninger

Du har ret til at få indsigt i hvilke personoplysninger, AutoOffer har registreret om dig, og du kan til enhver tid anmode om at få disse tilsendt.
Du kan også til enhver tid anmode AutoOffer om at slette dine oplysninger.

Sådan får du udleveret, ændret eller slettet dine personoplysninger

Hvis du ønsker at anmode om ovenstående så send en e-mail til: kontakt@autooffer.dk med emnefeltet ”Personoplysninger”.
Skriv i e-mailen hvad du ønsker udført.

Vi gør opmærksom på, at du skal sende anmodningen fra den e-mail adresse du har brugt til at registrerer dig hos AutoOffer, så vi kan identificere dig og svare på din anmodning. Vi vil svare på din henvendelse hurtigst muligt og senest inden for 4 uger.
Har du ikke længere adgang til din emailadresse, så send os alternativ kontaktinformation. Vi vil så kontakte dig og bede om yderligere identifikation, f.eks. kørekort eller pas. Dette er nødvendigt da vi skal være helt sikre på ikke at udlevere dine informationer til andre end dig selv.

Vi sletter ved henvendelse som udgangspunkt alle personhenførbare data; herunder alle oplysninger på din brugerprofil og al koorspondance der har været imellem os.
Af hensyn til revisionsspor og bogføringsloven vil vi dog opbevare oplysninger relateret til afgivne købsordrer 5 år fra ordredato.

Er der noget du er utilfreds med?

Hvis du er utilfreds med den måde AutoOffer behandler din personoplysninger på, kan du klage til datatilsynet på mail: dt@datatilsynet.dk.

Du kan altid kontakte AutoOffer

Hvis du har spørgsmål til hvordan vi behandler dine personoplysninger eller ønsker at få et indblik i hvilke oplysninger vi har indsamlet på dig, så er du altid velkommen til at kontakte os.

AutoOffer ApS
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
Danmark
CVR-nr. 36958332
E-mail: kontakt@autooffer.dk
Telefon: +45 70 605 608